Nu har jeg hørt den nydelige Michael Bublés juleplade i stort set samtlige butikker, jeg har været inde i - og han synger altså så pænt. Så det endte selvfølgelig, som det måtte - hr. Bublé kom med mig hjem.
Og nu lyder hans pæne stemme også her i stuen. Teen er skænket, de ømme fødder er lagt på en fodskammel og velværen breder sig i takt med julestemningen.
Men jeg kan ikke lade være med at fnise lidt af mig selv. For jeg føler mig som min egen mormor, når jeg tænker: Han er da sådan en pæn ung mand... ;-)
6 kommentarer:
Han er et nyt navn for mig - nu vil jeg finde Michael Bublés på Spotify og nyde julemusikken. Ja, han er da sådan en pæn ung mand... ;-)
Madame: ;-)
Ha ha, jeg får lyst til at dunke mig selv i hovedet, når jeg hører mig selv sige sådan noget. 'sådan en pæn ung mand' har jeg vist ikke sagt, men 'dengang jeg var barn, da bla bla..' har jeg altså hørt mig selv sige lidt for tit ;-)
Fruen i Midten: Åh ja, jeg kan også bide mig selv i tungen, når jeg kommer med den... men det er jo egentlig fjollet. Ting VAR meget anderledes dengang jeg - og du - var barn... ;-)
... måske skulle du overraske den "italienske" tjener med lidt musik med en der KAN synge :)
.. ærlig talt unge Buble, er han ikke en lidt for pæn ung mand, fnis
Sussi: Du har ret; Bublen er lidt i overkanten, men hans stemme ville være særdeles smagfuld i den italienske restaurant... ;-)
Send en kommentar