Og nu lyder hans pæne stemme også her i stuen. Teen er skænket, de ømme fødder er lagt på en fodskammel og velværen breder sig i takt med julestemningen.
Men jeg kan ikke lade være med at fnise lidt af mig selv. For jeg føler mig som min egen mormor, når jeg tænker: Han er da sådan en pæn ung mand... ;-)