tirsdag den 17. december 2013

Jul med Ernst

For nogen tid siden nød jeg at se Ernst Kirchsteiger indrette huse og gårde i Sverige, og nu vil jeg glæde mig til at se hans juleudsendelser.

Vi har ingen TV-forbindelse her i det lejede hus, men vi indretter os med 11-tommeren (= den bærbare). Computeren bliver anbragt i passende højde på en stak bøger for enden af sofabordet - og så benene op, tekruset inden for rækkevidde og strikketøjet klar.

Jeg har spenderet en hel måneds abonnement på TV2, så jeg kan nyde den høje svensker og hans hyggelige påfund - og en hel masse andet godt her i juledagene.

Der er meget at glæde sig til... :-)

Foto: Jonathan Morgan