Vi fandt et udmærket hus til min mor i rimelig afstand til bus og indkøb - men det var desværre større end nødvendigt og dermed dyrere end håbet. Til sidst måtte vi bare bide i det sure æble og betale, hvad det kostede... for der var simpelthen ikke andre muligheder.
Jeg har lært en del af denne seance:
- Tro ikke, at man kan få hjælp fra kommunen, selv om man har rundet de 80!
- Tro ikke, at man kan få hjælp fra banken, når man først har rundet de 80! "Ikke for at diskriminere, men din mor ER jo ikke nogen vårhare længere...!
- Lejemarkedet bugner af plattenslagere.
Det skal dertil siges at det hus, min mor så endte med at tage, er sat fint i stand og blev udlejet af en meget behagelig og troværdig ejendomsmægler. Så det KAN lade sig gøre...
I morgen vil jeg skrive lidt om vores "morsomme" oplevelser den sidste måneds tid...
11 kommentarer:
De to første punkter er ikke nogen nyhed for mig. Jeg ved af egen erfaring, at man begynder at rykke nedad på hitlisten, når man nærmer sig pensionsalderen, og nedrykningen fortsætter, efterhånden som man bliver endnu ældre. Det gælder ikke kun hos kommuner og banker.
Min mor var så uheldig at falde og slå en fortand ud, da hun var 85. Man ringede til mig fra det sted, hvor hun boede, og fortalte mig det - og at den tandlæge, som jeg ikke vidste, at de havde fået hende til at skifte til, havde sagt, at hun skulle have "munden ryddet", så hun kunne få et gebis!
Jeg sad straks helt oppe i loftet. Ikke på vilkår! Min mor havde ikke særlig stærke tænder, men der var passet omhyggeligt på dem, og hun havde flere jacket-kroner. Jeg ringede til tandlægen, som startede med at gøre mig opmærksom på, at min mor jo var "en ældre dame". NÅ!!! Og betyder det, at hun ikke kan få et implantat? Din mor er jo en ældre dame, begyndte hun så igen. Jamen hvad tror de om gamle mennesker? Jeg er helt sikker på, at den tandlæge ikke engang havde gjort sig den ulejlighed at fortælle min mor, hvad hun havde tænkt sig at gøre ved hende. Jeg er også helt sikker på, at min mor ville være død af sorg og skam, hvis det var lykkedes dem at gennemføre deres uhyggelige plan. Men det ville nok heller ikke have gjort så meget, for hun var "jo en ældre dame".
Bortset fra det: Det bliver interessant at læse om jeres "morsomme" oplevelser.
Aldersdiskrimineringen blir hårdere etter hvert som årene kommer på.
Men det var da godt at dere fant husvære :)
Rasmine: Du godeste! Jeg var da også blevet splitterrasende, hvis min mor var udsat for den slags! Enhver form for diskrimination er uhørt!
Annemor: Ja, det var i det mindste godt. Nu vil vi i ro og mag se, om vi kan finde noget mindre... sådan hen ad vejen...
Tjah ... den der opfandt ordet 'ældrebyrde' har nok vidst hvad han talte om. Desværre. For det er åbenbart det, man bliver opfattet som: en byrde.
Min far fik et implantat som >80. Når man alligevel selv skal betale, kan de da ærlig talt være aldeles ligeglade, kan de!
Godt I fandt en brugbar løsning, og jeg glæder mig til at høre dine 'lejlighedsberetninger'.
Ellen: Ja, indtil videre er det OK. Min mor har kun bundet sig ét år og kan blive i to år max. Så vi kan i ro og mag gå og finde noget mindre og mere egnet... hvis det ellers kan lade sig gøre...
Godt at det lykkedes til slut selv om huset er for stort.
Er der ikke mulighed for at hun kan blive skrevet op til en ældrebolig i Hillerød?
Hvor er jeg glad for at jeg bor som jeg gør i egen lejlighed hos min datter og svigersøn.
Jeg er også skrevet op i boligselskab som har ældreboliger her hvor jeg bor.
Bare for at være på den sikre side skulle jo nødig blive en byrde for de unge..;-)
Knus fra Lisbeth
Hyacinth: Jo, vi snakkede netop i dag om, at det ville være en god idé at blive skrevet op. Det er optimalt at have sin egen bolig sammen med børnene, synes jeg - men i vores tilfælde er vi lidt for forskellige… Vi elsker at bo på landet, og min mor er et bymenneske. Så vi må være sammen på alle mulige andre måder… og det er også fint :-)
Lige som Hyacint Bucket tænkte jeg, det vil være en god idé, at din mor bliver skrevet op til en ældrebolig i Hillerød. Men det er da uhyggeligt, at lejemarkedet er så fuldt af plattenslagere!
Madame: Det bliver også noget af det første, vi gør. Ja, det er uhyggeligt, at man kan té sig næsten som man vil...
Godt I fandt et sted til hende - så er der ro på og I kan planlægge, hvad der siden skal ske..
Miri: Ja puha, jeg var ved at blive nervøs til sidst. Men dejligt at der nu er ro på... når altså selve flytningen er overstået... ;-)
Send en kommentar