Men jeg har nu ikke tidligere været udsat for fupnumre. I går fik jeg en SMS på (nydeligt) engelsk fra en dame i Sverige med telefonnummer +46 737494533.
Hun skrev, om jeg stadig havde møbler til salg - og ja, jeg har et par stykker. "Skriv venligst til denne mail adresse og fortæl, om møblerne fortsat er til salg": mrsjohansson_mai@yahoo.com
Alarmklokkerne ringede ikke endnu, så jeg skrev tilbage og spurgte hvilke møbler, hun sådan helt præcis var interesseret i...? Der var da et par stykker at vælge imellem...
Men de begyndte at kime, da hun skrev tilbage, at jeg bare skulle give hende en samlet pris. Hun ville gerne have møblerne hurtigst muligt. Det lød underligt!
Da jeg checkede det ovennævnte telefonnummer, fik jeg mistanken bekræftet. Det er åbenbart et gammelt trick at købe ting via nettet og så lave falske overførsler af penge.
Så hermed denne advarsel. Send aldrig varer eller andre ting, før pengene står på bankkontoen. Det gør jeg nu i det hele taget aldrig - og slet ikke, når jeg i teksten skriver, at tingene skal afhentes - men går den, så går den...
8 kommentarer:
Godt du var vågen, Mia - der er desværre så meget svindel ... :-)
Det er mange som forsøker seg, bra du var våken.
Ha en fin dag :)
Madame: Det var også derfor jeg bringer telefonnummeret og mail adressen. Det er åbenbart to, der bruges meget...
Annemor: Tusind tak og i lige måde :-)
Åh altså! Godt du ikke røg i. Her hylder vi også princippet om, at folk selv må ud med traileren, hvis de vil købe noget :-)
Det er snart ikke let, at begå sig, men godt, du fangede den.
Iøvrigt et smukt, smukt møbel på foto. Jeg har en del, jeg også skal af med, så kan være, jeg skal have nogle tip af dig.
Man skal godt nok være vaks ved havelågen. Men på den anden side: begynde at sende til vildfremmede folk uden at have modtaget penge? Den var jeg heller ikke hoppet på.
Tak for dit indlæg. Jeg er også blevet kontaktet af Mrs Mia med samme historie. - Jeg får også en "mail" fra Paypal om at pengene er overført. Hun skriver at jeg skal betale fragten og hun har lagt fragtprisen oven i det hun skulle betale for møblerne. Det syntes jeg var mærkeligt og så fandt jeg dette indlæg. Jeg undersøgte også min Paypal konto som ikke havde modtaget noget og fulgte deres guide til false e-mails som Mrs Mia opfyldte alle punkter :) så ingen handel og kun en mindre email korrespondance fattigere.
MvH
Alan
Fruen i Midten: Præcis! Og hvis det er noget småt og sendbart, vil jeg gerne se pengene først... ;-)
Deborah: Nej, det er blevet nemt at fuppe over nettet åbenbart. Du skal være velkommen, hvis du vil have et godt råd eller to... :-)
Ellen: Nej, selvfølgelig gør man ikke det. Men de er jo dygtige til at fremsende vellignende beviser på, at pengene ER betalt...
Alan K: Selv tak, Alan. Ja, jeg tænkte jo nok, at jeg ikke var alene om oplevelsen; det var godt, at du kun spildte tiden og ikke mistede penge...
Send en kommentar