Jeg sad og kiggede på en vase, som min mor har fyldt med roser fra haven (de trængte nemlig til at blive klippet lidt ned, så man ikke rev sig til blods, hver gang man skulle forbi dem...) - og jeg kom til at tænke på, at netop den vase har fulgt mig hele livet.
Den er ikke specielt køn. Den var heller ikke spor dyr, da jeg købte den for mange årtier siden - den blev nemlig købt gennem et dameblad, som jeg læste i som teenager. Men den er funktionel og - særdeles - enkel!
Vasen har været hos mig siden. Som regel stående fremme på bordet med blomster; somme tider gemt væk, men aldrig langt væk.
Det er tit de små ting, man glædes over. Og det er egentlig en dejlig viden at have... :-)
3 kommentarer:
Det er en dejlig oplevelse, når vi pludselig SER det der omgiver os- alle de ting der beriger vores liv :)
De passer nu smukt i den vaser, de fine roser :)
Miri: Ja, det er det - man er tilbøjelig til at vænne sig til ting og IKKE se dem. Det er da en god ting ved en flytning... man kommer til at SE igen... ;-)
Jeg ved nu ikke rigtig, om den vase ikke er noget særligt. Fordi den er så enkel og stram i formen, vil den fremhæve næsten enhver buket i stedet for at henlede opmærksomheden på sig selv. Egentlig er den da temmelig genial :-)
Send en kommentar