I hvert fald fandt jeg på mange "numre", da jeg var barn (og gør det vist stadig...hmmm) - og det gik ofte ud over min noget ældre fætter, der gerne var med på vores sommerferier.
Han var i den alder, hvor man modtog kærestebreve, og han læste dem med slet skjult begejstring. Jeg så det som min vigtigste opgave at gemme de breve for ham. Jeg læste dem aldrig - intet kunne interessere mig mindre - men det morede mig usigeligt at finde dem... og gemme dem et godt sted.
Min fætter forstod aldrig, hvordan jeg kunne VIDE, hvor de var. Men små gryder har lange ører og kikkertsyn, så selvfølgelig vidste jeg det.
Et andet yndlingsdril var småsten i sengen under sengebetrækket, så de ikke umiddelbart kunne ses, men helt sikkert kunne mærkes, når man skulle sove.
Eller sammensyning af buksebenene i pyjamassen - det var en fryd at ligge under dynen og høre ham hoppe bandende rundt i mørket.
Ak ja, min barndoms sommerferier har mange gode minder! ;-)
Foto: Nito