I hvert fald fandt jeg på mange "numre", da jeg var barn (og gør det vist stadig...hmmm) - og det gik ofte ud over min noget ældre fætter, der gerne var med på vores sommerferier.
Han var i den alder, hvor man modtog kærestebreve, og han læste dem med slet skjult begejstring. Jeg så det som min vigtigste opgave at gemme de breve for ham. Jeg læste dem aldrig - intet kunne interessere mig mindre - men det morede mig usigeligt at finde dem... og gemme dem et godt sted.
Min fætter forstod aldrig, hvordan jeg kunne VIDE, hvor de var. Men små gryder har lange ører og kikkertsyn, så selvfølgelig vidste jeg det.
Et andet yndlingsdril var småsten i sengen under sengebetrækket, så de ikke umiddelbart kunne ses, men helt sikkert kunne mærkes, når man skulle sove.
Eller sammensyning af buksebenene i pyjamassen - det var en fryd at ligge under dynen og høre ham hoppe bandende rundt i mørket.
Ak ja, min barndoms sommerferier har mange gode minder! ;-)
Foto: Nito
8 kommentarer:
Uha Mia, her bragte du lige et ret ubehageligt minde op.. :-) Du sendte mig lige et øjeblik tilbage til dengang min lillesøster syntes det var SÅ sjovt at finde og gemme mine kærestebreve.. Jeg husker det som meget grænseoverskridende og jeg var rasende over at hun rodede i mine ting og fjernede breve som kun var for mine øjne.. Jeg var fuldstændig ligeglad med om hun læste dem eller ej.
Det som for hende var uskyldigt drilleri, var i min verden et overgreb på mine private og dybt personlige ting.
Jeg tror nok, jeg er en lille smule glad for, at du ikke var min lillesøster, da vi var børn - jeg forstår godt Inges raseri, og du slap nok kun godt fra det, fordi det var din fætter og ikke din bror ;-)
Nøj, du havde fået høvl, hvis du var min lillesøster! Du må have haft en m-e-g-e-t rar fætter :-)
Inge: Uf, det lyder ikke godt! Min fætter var nu ret godmodig og tog det pænt nok - han kunne bare ikke FORSTÅ, at jeg kunne finde de breve, når han nu havde gemt dem så godt... ;-)
Ellen: Ti hi, jeg fik skam igen, kan du tro.... ;-)
Fruen i Midten: Jeg husker tydeligt, da min ellers meget godmodige fætter hældte en hel kande iskoldt vand ud over mig - mens jeg lå under dynen i sengen... ;-)
Hvis I var enige om, at det var tilladt at drille hinanden, var det vel i orden.
Jeg har aldrig forstået, at det skulle være sjovt med den slags grovkornede drillerier, uanset om man var udøver eller genstand.
Jeg har også hørt folk sige, at de kun driller dem, de kan lide, hvilket efter min mening er virkelig langt ude. Hvorfor dog være ond mod dem???
Verbale drillerier kan være morsomme for begge parter, men det, I udsatte hinanden for - altså, jeg havde kasseret dig på livstid!
Rasmine: Det lyder nok ikke sådan, men vi var faktisk meget gode venner (alligevel)... :-)
Jo, jeg er helt klar over, at I var gode venner alligevel - det er det, jeg overhovedet ikke fatter. Hvorfor være onde ved hinanden?
Rasmine: Børn er ikke altid nemme at forstå... ;-)
Send en kommentar