I mit sidste gamle hus havde køkkenet engang været nydeligt og arkitekttegnet, men det var i 1940. Skufferne bandt helt vildt, skabene var sorte, dybe huller, hvori alting forsvandt, og bordpladen havde kendt bedre dage. Men i begyndelsen kunne vi ikke nænne at renovere på alt det fine, gamle - og senere, da vi vidste, vi ville sælge, var det dumt at gøre det.
I Hollymount er køkkenet også en ældre sag, så der er ikke noget at sige til, at vi går med køkkendrømme. Og da vi var i IKEA i anden anledning (se gårsdagens indlæg) skulle vi lige hen og kigge...
Åh, det kunne være så fint!