torsdag den 20. november 2014

En hyggedag i Cheltenham


Jeg har tidligere nævnt, at Cheltenham er min nærmeste yndlings-indkøbsby... sådan at forstå, at Bath også er det, men den ligger længere væk.

Så i går blev det Cheltenham. Vi kørte ud i gråvejr, men ankom til byen netop som solen brød frem - det var nærmest forårsagtigt at gå tur på de smukke veje med elegante huse, hvor folk sad uden for og drak kaffe.

Vi fandt et hyggeligt sted (dog indenfor), hvor vi kunne spise frokost - og det er bestemt et sted, som jeg skal have rejsegæster med til. Et nydeligt sted med god mad!

Og bagefter blev der kigget butikker, juleudstillinger og boghandlere. Især boghandlere... :-)



4 kommentarer:

Frk. Anemone sagde ...

Der ser da ganske hyggeligt ud. Jeg skal også altid i boglader når jeg er i England, elsker at ose og se hvor meget forskelligt der bare er...

Mia Folkmann sagde ...

Frk. Anemone: Ti hi, jeg kan desværre ikke nøjes med at ose... ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Åh, engelske boghandlere - og amerikanske ... Suk altså! På sin vis er det godt, at jeg ikke har nogen inden for rækkevidde. Det ville min økonomi slet ikke kunne bære :-)

Mia Folkmann sagde ...

Fruen i Midten: Det kan min økonomi heller ikke - men jeg kan ikke lade være... ;-)