Iført lange termounderbukser, ørevarmere, halstørklæde op til næsen og tyk frakke vandrer jeg afsted på den lange rute, der er planlagt hjemmefra. Man er vel viking.
Knapt halvvejs begynder jeg at tvivle på det fornuftige i projektet. Det ER godt nok koldt; vinden gør sit bedste for at skubbe mig baglæns, men så kan jeg da se frem til en hjemtur i medvind. Det gælder om at finde lyspunkterne...
Så jeg bliver stædigt ved med at gå. Indtil mine fødder stort set går af sig selv, og indtil drømme om lune tæpper og varm kakao bliver næsten håndgribelige.
ENDELIG langt om længe er jeg på vej retur. ENDELIG ved jeg, at målet er inden for rækkevidde. Og når jeg når tilbage efter en time i skarpt trav, sætter jeg mig med god samvittighed til rette i stolen.
Og falder i søvn! Hvor blev det overskudsagtige af?
7 kommentarer:
Det var det, jeg lige skulle til at spørge om, inden du selv gjorde det ;-)
Rasmine: He he... ;-)
Det har altså også være nogle piv-kolde dage. Og hvad kan man så andet en falde lidt i søvn, når man endelig kommer ind i varmen igen? ;-)
Fruen i Midten: Nej, det er lige det. Man sover altså (lidt for) godt efter sådan en lang travetur... ;-)
Det er UDmattende at gå i sådan en bidevind!
Flot klaret :-) Jeg tror, vi har godt af det, Mia - jeg gik selv fra Frederiksværk og hjem i dag i isnende kulde, en tur på en time :-)
Bor din mor nu nær ved slottet?
Ellen: Det er meget UDmattende!! ;-)
Madame: Tak :-) Ja, jeg tror også, at vi har godt af det; det var da også en god, lang tur, du selv fik gået. Lige p.t. (men nok ikke så længe) bor min mor i Hillerød, men der er en god "bid" ned til slottet. Hun bor oppe ved Tulstrupvej.
Send en kommentar