Til minde om Rikke

I går aftes måtte vi for tredje og sidste gang have en dyrlæge til Rikke. Hun fik en hjerneblødning for et par uger siden, og selv om det umiddelbart så ud til, at hun kom nogenlunde over den - så gik det pludselig den forkerte vej.

Vi er allesammen ulykkelige, for sådan er det, når man elsker dyr. For min mor var Rikke-kat det vigtigste i livet, og hun har virkelig været en stor støtte i mange år.

Den lille halvvilde kat dukkede op få måneder, før min far fik at vide, at han var uhelbredeligt syg. Katten flyttede ind og veg ikke fra min fars side den sidste tid, og efter hans død var det min mor, der var målet for hendes opmærksomhed. Hver gang, hun var syg, lå Rikke hos hende i sengen og "passede på".

Så det var en særdeles svær beslutning at bede dyrlægen om hjælp til det sidste farvel. Men beslutningen var rigtig, er jeg sikker på. Vores lille solstråle nåede heldigvis at blive 15 år.