Jeg elsker at gå nye veje. For ved at vælge nogle andre veje, end dem man lige kender i forvejen, opdager man nye ting - og nye veje til næste gang... :-)
Sådan også her. Selvom jeg synes, at jeg efterhånden kender området her ved det Sydsjællandske vand ud og ind - så finder jeg hele tiden nye veje, nye græsstier, der fører nye steder hen. Og det er ganske sjovt.
Og mens vi går med hunden i aftensolen, lægger vi planer. Vi har nogle gode planer, synes vi. Og jeg er sikker på, at de nok skal gå i opfyldelse... på et eller andet tidspunkt.

