Men tiden flyver, når man har nok at rive i, og ind imellem er Gussi hund for at holde mig aktiveret. I dag fandt han blandt andet en ny tur via en hemmelig trappe fra stranden, og så har vi leget med den aktiveringsautomat, der spytter godbidder ud ved tryk på en knap. Det er så meningen, at det er hunden, der skal trykke på knappen - ikke mig - men dér er vi ikke kommet til endnu... ;-)
Og her til aften ligger det kære kræ og snorker sødt, mens jeg sidder og lytter til uglen udenfor. Og tænker på min barndoms lørdagsradio, hvor man altid spillede Rachel Rastenni.