Lige præcis dét skete netop for os. Vi fandt - helt tilfældigt - lige sådan et sted, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen. Og vi besluttede os hurtigt for, at det skulle være VORES hus.
Det burde have været nemt, men det var det ikke. Det glædestrålende budskab blev kun mødt med mistro i banken; også selv om huset var sat til en ganske rimelig pris.
Andre banker blev forsøgt, men det blev det ikke bedre af. Hver gang gik tiden, for ingen (andre end os) havde travlt... og afslagene kom ind på stribe. Alene tanken om, at vi ville købe et hus i "udkantsdanmark" - og så som selvstændige - var ganske tåbelig åbenbart!
Vi spinklede og sparede, for der skulle en gevaldig udbetaling til, og julen blev holdt på vågeblus. Endelig så det ud til at lykkes, og netop som vi sad med løftet pen og skulle skrive papirerne under... blev vi ringet op med meddelelsen om, at huset en halv time forinden var solgt til anden side.
Lidt af et bombechok var det! Men jeg må indrømme, at jeg havde haft tanken... for vi var alt for længe om slå til. Men vi KUNNE bare ikke slå til før.
Og hvad har jeg så lært af den proces?
Tja, i hvert fald at banker ikke kan bruges til noget. Det vidste jeg nu godt i forvejen, for som selvstændige har vi haft vores slåskampe med dem igennem tiden. Der skal alternativer til - og en god opsparing.
Så vi slikker sårene og lægger planer. Vi er nogle stædige kameler, er vi... og vi har ikke i sinde at give op...!