Sidste hele dag i England i denne omgang. Det startede lidt gråt og blæsende koldt, så det var lige vejr til varm chokolade og ludospil. Men nej, vi havde planlagt en travetur, så en travetur var, hvad vi begav os ud på...
Vi ville ned til West Dean, hvor der var både en have og et friluftsmuseum, og det var sådan en dejlig tur; ikke så lang endda. (Det var i hvert fald hvad taxichaufføren fra i går sagde).
Tro aldrig på en englænder hvad ture angår! "En kort smuttur" er normalt ikke noget at snakke om, men der er en stor forskel på nogle kilometer henad kontra opad. Jeg burde være blevet klogere efter al den tid herovre, men jeg lader mig gang på gang føre bag lyset...! ;-)
Når man så samtidig farer vild på skovstierne og kommer til at gå i den gale retning... ja, så udvikler smutturen sig hurtigt til en 12 kilometers stroppetur. Eller noget i den stil...
Men man skal se på de lyse sider - og det regnede IKKE. Gussi-hund var glad og førte an; kun lettere distraheret af opflyvende fasaner og andet spændende. Hundens far og mor var lettere sammenbidte, men humøret steg en kende, da vi efter FEM TIMER nåede frem til det lokale "tea room", hvor vi kunne få lidt næring.
Aldrig har jeg smagt så gode pølsebrød og så god en kaffe. Hunden var helt enig (i det med pølsebrødet).
Og aldrig har jeg været så glad for at gense min autocamper...!
3 kommentarer:
Fem TIMER!? Skulle I så tilbage igen, så det blev ti timer i alt? Sikke dog en tur - jeg havde ikke holdt ud, må jeg indrømme :-) Godt gået - bogstavelig talt ...
Efter fem timer ville jeg også have ment, at stort set hvad som helst smagte fantastisk:-) Sikken tur! Jeg er så overbevist om, at I ikke brugte lige så lang tid på vejen tilbage? Jeg går ud fra, at I befinder jer så langt uden for lands lov og ret, at google maps og den slags ingen mening giver, men måske skulle I overveje et kompas ;-)
Ellen: Jeg skal gerne indrømme, at vi tog en taxi hjem. Det vil sige... man TAGER ikke bare en taxi; man venter en times tid på den. Men altså - i mellemtiden kunne vi da hvile benene ;-)
Fruen i Midten: Netop. Jeg fik også en doughnut, som jeg normalt ikke kan fordrage, og den smagte himmelsk... ;-) Det med kompasset nævnte jeg faktisk for min rare mand, da vi gik. Jeg vandt engang et dumt lille plastikkompas på Bakken, og det har fulgt mig i tykt og tyndt og så tit hjulpet mig i den rigtige retning. Jeg havde det bare ikke med i går... !!
Send en kommentar