Til vores hus på Lolland hører en dejlig, kæmpestor have. Der er ikke mange blomster, men der er mange træer - og da jeg er vild med træer, kunne det ikke passe bedre.
Det med blomsterne kommer senere, for vi er ved at anlægge små gange i græsset, så det kan få lov til at vokse vildt i store områder - til gavn og glæde for insekter og fugle. Sådan har vi så tit set det i England, og da grevinden foreslog det, tog vi med glæde ideen til os. Det bliver spændende at se, hvad der kommer ud af det.
Vi er ikke de eneste, der holder af haven. Gussi-hund elsker den og vogter nidkært over indtrængende duer eller andre frække fugle fra sin høje position på terrassen.
7 kommentarer:
Det træ er simpelthen pragtfuldt! Hvad er det for et?
Hvis jeg skulle have en have, skulle den være, som jeg tror, din er nu. Træer er ikke nær så besværlige som blomster, og så skygger de så herligt om sommeren.
Der ser så skønt ud, Mia! Vi lader også græsset gro, kun med klippede stier, i en del af haven, og det er super vellykket, synes jeg. Faktisk går vi og snakker om at brede konceptet ud over et større område.
Rasmine: Ja, det er virkelig skønt! Det er en kæmpestor hængepil - den svajer yndefuldt med sit lange hår og giver god blid skygge for solen... :-)
Nana: Det er en superidé. Især nu, hvor små og store dyr har trange kår - og det er hyggeligt med gåture på egen grund... :-)
Skønt, skønt træ!
Er spændt på dit græsplæneprojekt. Andre har også talt positivt om det, men jeg kan slet ikke forestille mig, at det ville kunne gå godt i vores have, da der ligger træ-rødder lige under overfladen i plænen, og bare jeg vender ryggen til i 14 dage, begynder de at sende skud i vejret, der lynhurtigt når knæhøjde. Og det er jo ikke træer, jeg vil have, men 'sommer-eng'.
Fruen i Midten: Ja, jeg er også meget forelsket i det og håber, at det modstår fremtidige storme...
Jeg er også spændt på det med græsplænen. Det kan sagtens blive noget værre pjusk, men pyt med det... jeg tror, at dyrene er ligeglade. Jeg tror ikke, at vi har træer, der sender rodskud - men måske bliver jeg klogere... ;-)
Det er ren nydelse at læse dine beretninger. I forstår virkelig at nyde livet fuldt ud, uanset hvor I opholder jer.
Jeg nyder at følge jer på sidelinjen :-)
Lone: Hvor er det hyggeligt at vide, at du læser med. Jeg vil prøve at skrive lidt mere flittigt fremover - nu, hvor jeg efterhånden kan se lyset for enden af tunnellen... ;-)
Send en kommentar