Om få dage er det Valentins dag, og hvis man hører til den romantiske type, burde man måske recitere et lille digt... ;-)
Et af de mest gribende kærlighedsdigte, jeg kender, er skrevet af en kvinde - nemlig Elizabeth Barrett-Browning. Hun forelskede sig i Robert Browning, men da hendes far var imod forholdet, giftede de to sig i al hemmelighed og flyttede til Italien. Parret levede lykkeligt sammen i 15 år, før Elizabeth døde i sin mands arme.
"How do I love thee? Let me count the ways.
I love thee to the depth and breadth and height
My soul can reach, when feeling out of sight
For the ends of Being and ideal Grace,
I love thee to the level of everyday's
Most quiet need, by sun and candle-light.
I love thee freely, as men strive for Right;
I love thee purely, as they turn from Praise.
I love thee with the passion put to use
In my old griefs, and with my childhood's faith.
I love thee with a love I seemed to lose
With my lost saints, - I love thee with the breath,
Smiles, tears, of all my life! - and, if God choose,
I shall but love thee better after death."
2 kommentarer:
Det var sørgeligt få år, de nåede at få sammen. Livet er ikke altid retfærdigt. Men de har givetvis nydt de år de fik :-)
Ellen: Nej, det var trist. Men de to var meget glade for hinanden - og så nåede Elizabeth Barrett-Browning endda også at blive en meget kendt dame, mens hun levede. :-)
Send en kommentar