Dette lille billede købte jeg engang i England. Vi besøgte en meget charmerende by nede sydpå, og et eller andet sted i hovedgaden lå en kunstbutik med små billeder som disse. Det viste sig, at det var kunstneren selv, der havde butikken, og han solgte altså her sine egne billeder. Det var en ældre mand, og vi snakkede længe med ham, fordi han var så sympatisk.
Jeg faldt for dette motiv, som for mig var meget engelsk, og jeg købte det, selv om jeg ikke rigtigt havde råd. Ikke fordi det var så dyrt, men pengene var bare små dengang.
Mange år senere kom vi til byen igen, og jeg huskede manden med den lille kunstbutik. Jeg ville besøge ham igen og fortælle ham, hvor glad jeg var for hans billede - og måske købe ét mere.
Men butikken var væk. Jeg valgte at tro på, at manden havde trukket sig tilbage, men hvor var jeg glad for, at jeg fik købt billedet dengang.
Jeg har mange af den slags små billeder. Ingen af dem har nogen særlig værdi, sådan rent pengemæssigt, men de har værdi for mig. Fordi de minder mig om en dejlig dag eller et dejligt sted - eller et dejligt menneske, sådan som den ældre kunstner her var.
