 |
| Julestads i miniaturestørrelse |
Jeg begyndte at samle juleting som stor pige, og siden er kassen blevet udvidet et par gange, så der i virkeligheden nu er tre. Undervejs har jeg mistet noget af mit kæreste pynt, for både ved den nylige flytning og en af de forrige forsvandt flyttekasser sporløst - og dermed desværre også en del ting med affektionsværdi.
Men det meste har jeg endnu: Bedsteforældrenes gamle glaskugler, der er så skrøbelige og smukke; min fars hvide stjerner, som han elskede at fremstille, og som jeg nu altid har med på træet, sjove engelske ting, som jeg selv har fundet rundt omkring og de messingstager, som jeg en overgang fik forærende hver jul af forretningsforbindelser.
I de år, hvor vi havde flere katte, blev den fine julestads erstattet af ting af træ og pap, fordi glasting og kattepoter ikke er forenelige. Af samme grund ophørte jeg med at bruge lametta, som ellers hørte til min barndoms pynt - man er nødt til at tage sine forholdsregler med dyr, der kan finde på at spise i alt.
Om få dage bliver kasserne igen taget frem, og alt det fine pynt kommer i brug igen. Med det strømmer minderne også frem - minder om et helt livs juleaftener sammen med familien, der engang var så talrig. Og selv om det er trist, at de fleste ikke er her mere, så er det en stor glæde at mindes.
