Ingen steder i købspapirerne stod der noget om, at vores nye hus har et navn. Det opdagede jeg ved en tilfældighed, da jeg studerede nogle gamle kort.
Og forleden fandt vi de skilte, der på et tidspunkt har siddet på huset. De blev nok taget ned i forbindelse med renoveringen af alt det udvendige, men jeg synes, at vi skal have et navneskilt sat op igen.
Indvendigt har Sofienborg stadig en del af det gamle bindingsværk, så dér kan man godt se, at årstallet passer.
På mange punkter minder huset om vores engelske hus, der også havde et navn. Og jeg tror, at det netop er ligheden mellem de to, der gør mig så glad for det.
