I disse tider hører man mange planer og løfter for fremtiden - men alt for mange kører i samme spor som tidligere. Ingen overraskelser dér...
Jeg savner i den grad fantasi og fornyelse - blandt andet når det drejer sig om udvikling af de mindre byer i "Udkantsdanmark", som det så populært kaldes. Samtidig gruer jeg lidt for de planer, som man har luftet omkring flytning af offentlige virksomheder. For det er uhyggeligt nemt at rive byhuse ned og at plante store grimme betonbyggerier midt i de dejlige, landlige omgivelser, som "Udkantsdanmark" altså også er.
Jeg vil foreslå noget helt andet:
I stedet for at være så "håndsky" over for at blande boliger og erhverv sammen, så ville jeg bruge nogle af de tomme huse i de halvtomme småbyer til kontorer og virksomheder af forskellig slags. Fordelene er mange:
Ved at lægge et kontorhus mellem bolighuse ville der automatisk komme bare lidt "luft" og afstand mellem dem. I dagtimerne ville kontorhusene være udnyttede, men om aftenen, når man gerne vil have fred og ro i haven, er de ansatte taget hjem.
Larmende og forurenende virksomheder hører selvfølgelig ikke hjemme i småbyer, men kontorer larmer ikke. De forfaldne huse ville blive sat fint i stand, fordi de rent faktisk kunne/skulle bruges til noget. Småbyerne ville få udbygget deres internetforbindelser, fordi der var behov for dem.
Man kunne sagtens splitte større virksomheder op i mindre enheder, for man kommunikerer alligevel pr. mail og med internet. Byens forsamlingshus kunne passende bruges til møder og frokoststue for de ansatte i dagtimerne og være til glæde for beboerne om aftenen og i weekenden.
På den måde ville der komme mere liv i byen. Der ville være behov for små butikker, hvor man kunne købe frokost og daglige fornødenheder. Nogle ansatte ville måske få lyst til at slå sig ned i byen, der pludselig var blevet mere interessant, mens nogle af byens beboere ville søge ansættelse i virksomhederne, når der var ledige jobs.
Jeg ville elske at se de affolkede, forsømte byer blomstre op. Vi har mange af dem, ved jeg - og de fortjener alle at få en ny chance.