I dag har vi været ude i luften hele dagen, og det kan mærkes. Hovedet er tungt af al den friske vind, for det blæste en pelikan. Men det generede åbenbart ikke fuglene, for der var et liv af den anden verden i haven.
Mens jeg plantede altankassen til med lyserøde petuniaer, kom en lille musvit hen og så på mig, mens den arrigt skældte ud. Jeg så undrende på den, mens den bare kom nærmere... og nærmere... indtil den sad 10 cm fra mig. Så brokkede den sig igen, og jeg gættede på, at den var utilfreds med den tomme frøholder. Ind og hente frø og fylde op - og straks efter kom også spætmejsen på besøg.
Efter altankassen kom turen til kantning og lugning, mens min halvtamme due Julius holdt mig med selskab. Han bor her i haven sammen med sin tykke kone, og i modsætning til hende er han ikke særligt bange af sig. Han tøffer rundt i nærheden og holder øje med mig - det kunne jo være, at jeg beskæftigede mig med noget, der kunne spises.
Sådan en havedag er hård ved de armmuskler, der ikke er vant til at løfte tunge redskaber så længe ad gangen - men hvor er det skønt at begrave fingrene i jord og blive underholdt af fuglesang. Jeg er sikker på, at jeg sover godt i nat... :-)