De tidligere ejere har plantet mange roser - smukke, engelske roser, der enten står i bedene eller klatrede op af husmuren. Jeg skriver klatrede i datid, for vi har fjernet de fleste klatreroser – de var så smukke, men det nytter jo ikke, når huset skal males med jævne mellemrum.
Roserne har de mest vidunderlige farver og dufter skønt. Men de må klare sig selv, og hvis de får sygdomme eller utøj, klipper jeg dem af. Jeg synes ikke, at det kan berettige til brug af giftspray, at jeg bare skal have noget pænt at se på. Til gengæld giver jeg dem lidt naturlig gødning, så de har noget at stå imod med.
Der står en rosenbue ved indgangen til haven, men klatrerosen her har fået lov til at vokse i årevis uden at blive klippet ned, så det er en hel masse grenværk forneden og kun roser i toppen. Det ser ret fjollet ud, men jeg har ikke haft tid til at gøre så meget ved det endnu. Og måske er det for sent? Jeg modtager gerne gode råd…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar