
… aftenerne, hvor man kan sidde ude til sent, mens verden omkring os bliver helt stille, og mørket så småt falder på. De aftener, hvor man taler tyst til hinanden, mens man deler en flaske vin (et glas til mig – to-tre glas til den rare mand).
Og mens vi snakker om alt muligt, lægger planer og finder på – så kommer flagermusene frem og styrtdykker over vores hoveder. Forhåbentlig i jagt på de myg, der gnider sig i hænderne af fryd over de to store tag-selv-borde dér på terrassen…