Jeg kan altså (også) godt lide duer. Jeg synes, at de er hyggelige, og jeg har ikke spor imod, at de slår sig ned hos mig. Lige i øjeblikket sidder hr. due og kurrer besiddende uden for mit vindue, for fru due har bygget rede i træet på terrassen. Det er et udmærket valg, for det er et tæt og godt træ, hvor man kan bo trygt.
Nu, hvor er det er så varmt, sidder jeg og skriver udenfor på terrassen, mens duerne lunter rundt lige i nærheden. Det ku’ jo være, at der faldt en krumme af. Det gør der så af og til – også selv om jeg i mit stille sind til tæller til ti, når jeg på bare tæer kommer til at vade i en af de helt enorme klatter, som de kære væsner beriger mig med…