Jeg vidste ikke, at man kan blive så bekymret for et par tomatplanter. Hver eneste dag går jeg ud for at vande og se til dem, og hver eneste dag får jeg et nyt, gråt hår.
Hvorfor i alverden hænger de sådan med bladene? De fik masser af vand i går?
Hvorfor er der nu gule blade?
Hvorfor er der nu ædt af de dér blade? (Jeg kan se en lille bitte larve i en tynd tråd; det er garanteret den, der er synderen).
Hvorfor har den nu hvide skimmelpletter på bladene? Der er da ikke for fugtigt derinde – alt er luftet ud og åbnet…
Hvorfor dit og hvorfor dat?
Jeg snakker endda med de planter, så jeg er helt hæs. Så det er ikke kærlig omtanke, de mangler.
Min eneste trøst endnu er, at der ER tomater! Fine tomater – grønne, men fine!
Min næste bekymring bliver vel, at de aldrig bliver røde, tomaterne…!
Er der nogen, der har en opskrift på stegte, grønne tomater?