Endelig langt om længe har mine egern fundet ud af, hvordan man kommer ned til nødderne! Der har været meget asen og masen - og også banden og svovlen (er jeg ganske sikker på!) – for man kunne jo SE alt det gode derinde, men der var noget FOR!
Jeg var ellers begyndt at spekulere på, om de grå egern i England var kvikkere end deres røde medsøstre, for DE var da ikke så længe om at finde fidusen.
Men endelig lykkedes det for de to store egern – store E og mellemstore E! Åh hurra, så var der bare det lille egern tilbage.
I dag har lille E kæmpet bravt. Først med én pote. Så med begge poter. Det forbistrede låg ville bare ikke op. Så prøvede det at hamre låget op og ned, men det nyttede jo ingenting. Og LANGT om længe fandt det på at møve med hovedet. Åh JA, der var de jo, nødderne. Man kunne faktisk kravle helt OP i kassen og spise sig en mavepine til!
Og det var det vel undt!