Inspireret af dagens indlæg fra
Madame kommer hermed et billede af en ung mig, der dengang arbejdede i "Det Økonomiske og Sociale Udvalg" i Bruxelles.
Det var en vidunderlig tid, og det blev til hele to år i Belgien.
Det er mig til højre i den blå kjole (og en cigaret i hånden, uf da!) - og de andre piger er mine søde kolleger, som jeg tit tænker på.
Gad vide, hvad
de foretager sig i dag?
13 kommentarer:
Hi hi, sjovt med gamle billeder..
Hår, tøj, briller m.m.
Som når man ser på gamle familie-fotos.. Mange er faktisk blevet meget kønnere med årene...
Hvis bare det går dén vej for os alle, så er det da ikk´ så tosset endda...
Ha det godt
Kh
Loppe
Ps
Anglofilia var med i ferietasken..
lå på 'kökssoffan' i en Svensk stuga med sø-udsigt, og læste om fyrtårne... man slumrer fint under magasinets kraftige papir ,;o)
Skønt billede af dig, også! Sæderne har sandelig ændret sig, apropos cigaretten - og indretningen: Det ser lidt spartansk ud med den enlige plakat (jeg husker iøvrigt tydelig den illustrator). Måske er nogle af dine daværende kolleger at finde på Facebook?
Sikke nogle skønne gamle billeder, både du og Madame viser i dag. De er så hyggelige.
Cigaretten hørte sig vel tiden til? ;-) Så du er tilgivet!
Ha' nu en fin solskinsaften!
Åh, sikke et dejligt billede af dig, Mia! Og hvor er det sjovt at se, som hår- og brillemoden ændrer sig, selv om de store briller faktisk er in igen. Det må have været en stor oplevelse for dig at bo i Belgien i to år!
Loppe: Ja, det er lidt underligt med de gamle billeder. Jeg synes også tit, at man egentlig bliver pænere med alderen - på en måde i hvert fald. Og så bliver der gerne lidt mere af os også... ;-)
Ditte: Jeg har kigget på Facebook, men uden held. Jeg kan heller ikke huske pigernes efternavne længere, så det er ikke så nemt. Men måske er der nogen, der genkender det fine foto... ;-)
Megan: Ja, det er skægt, at cigaretter hørte tiden til. Når man ser gamle film, bestiller skuespillerne dårligt andet end at ryge den ene cigaret efter den anden. Tænk, at man ikke kunne se, hvor usmart det var... ;-)
Madame: Ja, jeg har også opdaget at de store briller er in igen. Men jeg ved nu ikke, hvor klædelige de er...
Dengang var det også moderne med plateausåler, så gad vide, hvad jeg har haft på fødderne...?! ;-)
Billedet er fuldt af godt humør - det synes jeg er det vigtigste. Dejlige piger i normalt tøj (nutildags går de unge piger i unormalt tøj -- eller hænger jeg fast i fortiden?) :-)
Donald: Det gælder vist ikke kun de unge piger; de unge mænd ser da også lidt mystiske ud...
(Men jeg hænger helt sikkert også fast i fortiden...) ;-)
Hvor ser du elegant ud, Mia - også med cigaret :)
Dejligt billede, som sprudler med godt humør :)
Jeg tror sør'me også, jeg vil finde et billede fra min ungdom med langt pandehår og hvepsetalje :)
Et glad billede og et herligt tidsbillede - også med cigaret. Alle røg jo dengang. Eller næsten alle. I hvert fald flertallet tror jeg...
Det kunne gå hen og blive en hel trend, det med at finde ungdomsbilleder frem - jeg kunne da også godt finde på det.
Har du en FaceBook profil Mia kan du prøve at søge efter dem der, det er et godt billede, man røg jo den gang Bogart og Bond røg, så det var utroligt in dengang, godt med lidt nostalgi i form af gamle billeder.
God weekend Mia.
Send en kommentar