Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke altid er vild med forandringer. Men det er jeg åbenbart ikke ene om, for i dag har vi indrettet et nyt, fint og meget stort bur til nymfeparakitterne Frederik og Strit. Der er opsat dejlige, tykke naturpinde fra æble- og blommetræ, så de små kløer har noget at gribe fat i. Der er fyldt masser af mad og vand i skåle og sat adskillige tillokkende kolber og frøstænger op.
Prøv at få to nymfeparakitter over i et andet bur! Frivilligt! Det driver min manglende tålmodighed til vanvid! Det gamle bur er tømt for mad for at lokke dem over i det nye – men næh nej, ikke tale om! Det dér nye bur – det ser godt nok farligt ud!!
HELE eftermiddagen har jeg hørt på de to små dinosaurer, der har været højlydt misfornøjede over den omvendte sultestrejke. De har pippet fortvivlet, mens de så på alle lækkerierne, de har hamret arrigt på tremmerne i det gamle bur og nu fistrer de op og ned, ud og ind, mens de prøver at finde et glemt frø eller to.
Det varer ikke længe, små venner. Så kommer damen med tørklædet. (Små nymfeparakitter bider nemlig noget så h…….).
Forhåbentlig vil jeg være i stand til at skrive et indlæg igen i morgen... ;-)