Når Puskis kommer og lægger sig til rette i min venstre arm ved sengetid. Inden længe lyder en stille snorken fra kattepigen, og når jeg har lagt bogen fra mig og forsigtigt kantet mig længere ned i sengen, får jeg lov til at hvile hovedet mod hendes varme ryg.
Hun dufter rent og dejligt af kattepels og teddybjørn og alt muligt godt; og hun sukker tilfreds, mens hun borer sit lille hoved ind i min hånd.
Sådan ligger hun det meste af natten – kun afbrudt af små pauser, hvor hun lige lister ud og drikker lidt vand og spiser en bid eller to. Fem minutter efter er den lille varmedunk på plads igen….
