tirsdag den 9. november 2010

Må man be' om en smule pli...

En af velsignelserne ved at have huset til salg er, at man hele tiden skal holde pænt og ordentligt. Og når man har et stort hus, så er der i sagens natur meget at holde rent – så det kan man da godt bruge en del tid på.

Så er der noget at sige til, at man bliver lettere forbandet, når man nu for tredje gang lige præcis når at sætte støvsugeren væk, før telefonen ringer med et afbud? Kunne man for h…… katten ikke have været så velopdragen at ringe afbud tidligere, hvis man alligevel ikke er interesseret?

Ikke at det sandelig gør noget, for man tager da bare en dyb indånding og bruger tiden til noget andet fornuftigt. Som at samle to nye fine reoler til butikken, så der er plads til julevarerne…  :-)

Men alligevel! Altså!