Bare et lille bitte ét med fod. Ikke med potte - for det gjorde vi sidste år, og da jorden var bundfrossen indtil marts, nåede træet alligevel at afgå ved døden.
Efter jeg læste H. C. Andersens eventyr om juletræet har jeg haft det lidt dårligt med sådan et træ. Men omvendt har der altid været et træ i min jul. Og jeg er åbenbart ikke vokset fra det endnu... :-)
Så det lille træ står så fint på et bord med lidt enkel pynt. Bare det vigtigste. Det lille hus, som vi købte på en af vores første Englandsture - de små hjerter og hvide stjerner, som min far har lavet - små knallerter, som der altid har været på min barndoms træer - lidt af de små ting af træ, som vi købte engang på grund af kattekillinger i huset (bare se på julekortet her, hvad de finder på, de små utysker...).
Det sætter nu humøret lidt i vejret. For man kommer uundgåeligt til at tænke på linjen i "Juletræet med sin pynt":
....."med besked derudefra, at det lysner dag for dag...."
Og det gør det jo - heldigvis!