fredag den 13. maj 2011

På vej hjem



Så går turen hjemad! Jeg sidder her i min fine kahyt, og jeg må indrømme, at jeg nyder den luksus det er at vælge "commodore class". Så er der plads til at brede sig på, og man kan gå ud i opholdsrummet, når man trænger til at strække benene. Sådan en tur kan være ren afslapning - hvis det altså ikke gynger! Det tror jeg nu ikke, at det gør i dag... ;-)

I den engelske sikkerhedskontrol blev jeg mødt af ordene "Does everything fall out, if we open the door"? JA, monikke - men jeg tilbød venligt at åbne døren for dem. De grinede og så ud til at være helt imponerede over, at jeg kunne få proppet så meget ind i bilen. Og alligevel var jeg - til min store fortrydelse - nødt til at efterlade en hel del i Hollymount...

12 kommentarer:

Madame sagde ...

Sejler du hjem til Esbjerg, Mia? Det må være dejligt med en langsom tur hjem, hvor der er tid til at få sjælen med.

Men sikke noget at du ikke kunne have alt med hjem, men måtte efterlade en del :-) God tur!

Benedicte sagde ...

Nej, det er jo fint vejr, så mon ikke I slipper for at vippe hele vejen hjem ;-) Det ser dejligt ud med en rummelig kahyt med vindue så udsigten kan nydes. Velkommen hjem :-)

Lene Megan sagde ...

He he, jeg kan lige forestille mig dig og din tætpakkede bil. Does everything fall out? Yes indeed! :)

God tur hjem. Nyd din luksuskahyt!

Knus

Lavendel sagde ...

Min onkel havde engang en Opel Commodore....det var nu en megafin bil....:-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Ja, denne gang sejler jeg fra Harwich til Esbjerg. Jeg skifter lidt med det, for turen kan være dyr i sæsonen, men lige nu er det til at bære (og man får rabat med FDM). Man får nemlig sjælen med på sådan en tur, og man kan ikke andet end slappe af... :-)

Ditte: Det kan anbefales med sådan en tur - og foreløbig går det stille og roligt... :-)

Ellen sagde ...

Nu er det jo ikke specielt svært at få sjælen med i forhold til en 1½ times flyvetur og en times tidsforskel - det er langt sværere at få alle varerne med, kan jeg fornemme - hatten af for toldere med humoristisk sans :-D

Men når man nu af den ene eller anden årsag gerne vil have egen bil med til UK, så er Esbjerg-Harwich jo en god opfindelse, og årh-hårrhhh - MISundelse :-) det ville jeg så gerne prøve, sådan en Commodorekahyt, men det må vente, til vi vinder i Lotto.
Skal vi tage noget med hjem fra UK, når vi er i der i juli? ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Megan: Hvert et lille hulrum er blevet proppet; det er lidt ligesom et tredimentionelt puslespil... ;-)

Lavendel: Det er også en megafin kahyt... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Det kan anbefales at prøve sådan en kahyt af i lavsæsonen; så er den til at komme i nærheden af. ´
Ja tak, hvis du lige kunne klemme et par puder og to-tre vandkander ned i håndbagagen i juli, så ville det være fint... ;-)

Loppe sagde ...

Velkommen hjem...

Vi glæderos til at se all the GOODIES

Knus Loppe

Mia Folkmann sagde ...

Loppe: TAK Loppe... :-) Knus

hanneb sagde ...

God tur hjemad. Kan se du har været på skøn tur i dit engelske hus:-)

Mia Folkmann sagde ...

Hanneb: Åh ja, det var så dejligt. Jeg kan dårligt vente med at komme derover igen... ;-)