Når man besøger historiske huse i England, står der gerne kustoder i hvert eneste rum. De står der selvfølgelig for at holde øje med tingene og for at dele de informationsark ud, der er knyttet til det pågældende værelse. Men de vil også meget gerne fortælle, og det bør man benytte sig af.
Hver gang vi besøger de huse, der er åbne for offentligheden, kommer vi i snak med adskillige af disse mennesker, der gerne helt frivilligt stiller op, og det er en fornøjelse. Mange af dem er lokale og har måske kendt den familie, der bor eller boede i huset. Andre har en anden form for tilknytning til stedet - men alle har noget at fortælle, og det er ofte historier, man ellers ikke ville have hørt.
Så hvis vejen kommer forbi England og et af de mange skønne steder - så giv dig tid til at snakke med kustoderne. De er en kilde til viden.
14 kommentarer:
Selvfølgelig. Hvem bryder sig om foldere og små brochurer, når man kan få "the real thing"? De venter sikkert bare på at få chancen til at fortælle, hvad de ved! :)
Og nu har jeg stor lyst til England!
Megan: Mange gange strækker vores besøg sig over adskillige timer, fordi der skal snakkes med alle. Men du kan tro, vi har fået mange sjove ting at vide under de besøg... :-)
Jeg synes, jeg tit kommer ud for selv professionelle kustoder (men altså ikke dem alle sammen), der har jobbet, fordi de interesserer sig for de ting, de passer på, og ved en masse. Jeg plejer at stikke en føler ud :-)
Ved du for resten, hvorfor en hel del engelske huse ser sådan ud som på dit billede. Jeg har altid syntes, at de var dybt underlige, men har aldrig fået undersøgt, hvorfor man har bygget så gennemført kedelige huse (i det mindste set udefra).
Det er en rigtig fin idé - og den gælder i øvrigt også, når man er på museer her i landet :-) Åh, hvor jeg savner England!
Ej, jeg ville elske sådan et job. Jeg har faktisk også søgt job som kustode en enkelt gang, men det fik jeg desværre ikke. Hvem ved - måske prøver jeg at søge en anden gang! *S*
Rasmine: Nej, det ved jeg ikke (men mon ikke jeg finder ud af det....) - men selv om dette her hus er kedeligt udefra, så er det både praktisk og smukt indenfor. Måske var det netop grunden - at det var praktisk. Med den meget firkantede facon går ingen plads til spilde.
Madame: Ja, det gælder også herhjemme. Men jeg har nu mest mødt snakkesalige kustoder i England. Du må komme og besøge mig på et tidspunkt.. ;-)
Jens: Det må da også være dejligt at øse ud af sin viden. Især når det bliver modtaget positivt i den anden ende (hvad det sikkert som regel bliver... ) ;-)
Det har du virkelig ret i. Vi talte senest med kustoderne på Oslos national galleri angående Munch malerierne. Utrolig spændende information om Hr Munch og hans malerier samt de seneste tyverier.
Hei! Etter å ha "snik-kikket" på bloggen din lenge, tenkte jeg at jeg måtte legge igjen en hilsen!
Jeg er selverklært anglofil, og har en mann som er det samme! Vi reiste på bryllupsreise til England i 2002, og siden har vi besøkt landet stort sett årlig. (Pleier å leie bil og kjøre rundt.)
Får ikke nok av engelske serier på tv, og nå nylig så jeg filmen "Becoming Jane Austen". Forferdelig romantisk, og med mange vakre detaljer fra den engelske landsbygda.
Vel, ville bare si hei. Og nå er det gjort. :)
PS: Finnes Anglofilia i norsk utgave?
Mvh Lill-Karin.
Havehyrde: Jeg tror, at der er mange, der går glip af de guldkorn, som kustoderne kan komme med. Nogle er selvfølgelig mere sjove at snakke med end andre, men de fleste vil jo hellere end gerne... ;-)
Ord i landskap: Hvor hyggeligt, at du lagde en hilsen. Vi har selv rejst rundt i England i over tyve år nu, og det kunne blive til 3-4 gange årligt uden problemer... ;-)
Alligevel er der masser af steder jeg ikke har set endnu, så der er stof til de næste tyve års ferier - mindst.
Jeg kan godt forstå, at du elsker de engelske serier - jeg ser også de fleste af dem (også den du nævner) - og også de fleste komedieserier, der viser en anden side af englænderne. Jeg elsker også at se rejseudsendelser på DVD; det er næsten som at være der selv...
Nej, ANGLOFILIA er kun på dansk, for det er mig, der skriver. Men jeg har læst mange bøger på norsk, så vi er heller ikke så langt fra hinanden rent sprogmæssigt. Hvis du bliver fristet, kan du købe bladet i netbutikken www.anglofilia.dk - jeg har mange nordmænd som læsere...
Mange hilsner Mia :-)
Tak for tippet, Mia.
Jeg har lige været lidt tilbage hos dig og vi (både min mand og jeg) har nydt den vidunderlige musik fra Schindlers liste og set den skønne trommesolo.
En rigtig dejlig weekend til jer.
Annette: Ja, det er så fantastisk det musik. Jeg tror, at det er en ganske ung pige, der spiller den - meget imponerende. Rigtig god weekend til jer også... :-)
Det er et meget flot billede af huset, du viser, men hvis ikke planterne var så smukt sat op ad muren, så ville det virke meget meget bastant, huset, ville det ikke? Der er stor forskel på stilen i de engelske "mansions" og denne her er garanteret en rigtig klassiker, men alligevel, lige lovlig speciel :)
Donald: Du har helt ret i, at det er et bastant hus. Jeg kender ikke historien bag i dette tilfælde, men de engelske huse plejer at være noget kønnere. Det er blåregnen, der pynter så godt i maj måned, men resten af tiden er det dybt edeligt. Til gengæld er der en vidunderlig have... ;-)
Send en kommentar