torsdag den 22. september 2011
Forkølelser og forkælelser
Der er visse små fordele ved at være forkølet!
Én af dem er, at man får morgenmad på sengen (havregrød, toast, friskpresset juice, frugt og te) (appetitten fejler skam ikke noget!) - for man "trænger nok til at vågne lidt langsomt og hygge sig lidt"...
JAAAHHH, det gør man! Atjuu!
Og så kan man sidde dér i puttedyne og hygge sig med et af de gamle afsnit af Barnepigen (Nanny Fine). En amerikansk serie fra 90'erne, som man kan se på YouTube. Det er ikke stor kunst, men det er sjovt og hyggeligt og helt perfekt til en forkølelse, hvor hjernen alligevel ikke fungerer optimalt... ;-)
En anden hyggelig serie ligger her på bordet og venter på mig. Selv om jeg skal arbejde, kan jeg nok tillade mig et enkelt afsnit af French Fields. En engelsk komedieserie - også fra 90'erne - om to, der flytter til Frankrig og alt det, der følger med.
Det er ren og skær nostalgi! Herligt!
