torsdag den 29. september 2011

Intet nyt er godt nyt


Åh hurra, forkølelsen og hosten har sluppet sit tag, og selv om man er lidt mat i koderne, så går det fint nu!

Det nye SKØNNE DAGE er overgivet til trykkeriet; der blev sendt nyhedsbrev ud i går aftes, og i dag vil jeg begynde at pakke varer ned, så jeg kan flytte mit showroom. Snart. Jeg får i hvert fald nøglerne i morgen, og så tager jeg det stille og roligt, for det må jo også gerne være lidt hyggeligt...

Lørdag er der loppemarked igen, så mon ikke jeg efterhånden får tømt lidt ud i huset her?

Men det er ikke arbejde alt sammen, for i aften skal jeg være sammen med 14 andre damer, som jeg slet ikke kender. Men det kommer jeg til, for den står på lækker mad og god snak i den netværksgruppe, jeg har været medlem af i tre år. I aften er det bare en ny afdeling af den - og det skal nok blive sjovt!