I den første butik gik jeg hen til ekspedienten og spurgte, om jeg kunne se på en Ipod. Han pegede på skabet, hvor de stod. Ja tak, men kunne jeg se nærmere på den? Han nærmest rullede med øjnene og sukkede træt, mens han gik hen efter nøglen. Derefter fik jeg stukket den lille Nano ud. "Ja, den kan ikke tændes, for den er ikke opladt". Ja, så hjælper det sørme ikke meget...!
Kunne jeg se på Ipod touch? Ekspedienten trak på skuldrene og nikkede i retning af skabet. "Den er dér. Den ligger i en æske, og jeg kan ikke tage den ud af æsken".
Så er det bare, jeg spørger:
1. Hvorfor i alverden har man ikke bare en enkelt udpakket og opladt model, man kan vise frem.
2. Hvorfor i alverden skulle jeg så ikke bare købe den på nettet, hvor jeg slipper for suk og rullende øjne?
3. Hvad blev der af gamle dages service, hvor man med glæde demonstrerede varers funktionalitet?
I den anden butik af lignende type mødte jeg den samme reaktion: "De står dér i skabet. Nej, de kan ikke tages ud af æsken"... og på et andet spørgsmål om et tastatur: "Nej, jeg ved egentlig ikke, hvordan det virker. Nej, jeg tror ikke... etc.
Behøver jeg sige mere..?