fredag den 3. februar 2012

Regnskabets time


Vi har et ældre Ludospil, der i mange år - sammen med et spil kort - har været med os på rejser. Så afholder vi en lille "dyst", der bliver opkaldt efter ferien: Riverside Cottage dysten eller Bath House dysten.

Det var også med i autocamperen og i sommerhuset, og der bliver selvfølgelig ført regnskab med spillene, indtil den ultimative ferievinder er kåret. Jo, der er skam krig på kniven - på den allermest venskabelige måde... :-)

De små regnskabsark ligger stadig i æsken, der er ved at udvikle sig til et historisk dokument, for de går helt tilbage til begyndelsen af 1990'erne. Så hvis jeg ikke kan huske, hvornår vi har været hvor, så kan jeg altid kigge efter her...

Ja ja, man har de fornøjelser, man selv skaber...ti hi