Især i min barndom bragte Vespa'en mig ud på opdagelse med min skønne onkel, der i høj grad var den, der vækkede min glæde for naturen og dyrene. På størstedelen af vores ferier var han med, og mens vi tog toget til Jylland, kørte han derover på sin scooter.
Feriedagene blev derfor fyldt med ture ud til Jyllands åer, for min onkel var lystfisker... og jeg var med. Altid. Mens han fiskede, udforskede jeg vårfluelarver, firben og snoge - og når han brugte levende madding i form af søde, små fisk, gjorde jeg mit bedste for at lempe dem ud i åens vand igen uden han opdagede det.
Hjemme i København kom han næsten hver lørdag i sommerhalvåret og hentede mig. Vi kørte ud i de nærliggende skove og fandt rævegrave og dyrespor, og han lærte mig at gå armgang over vandet på de reb, der var spændt ud til militære øvelser. Andre gange hentede han mig om aftenen, så vi kunne se flagermus og ugler - og lige meget hvor han gik, var jeg i hælene på ham.
Min onkel var en datidig udgave af B. S. Christiansen, og jeg elskede ham højt. Sammen med ham turde jeg alt, også selv om jeg kun var 8-9 år.
Det burde være alle børn forundt at have en onkel med en Vespa...
Foto: © Adolfo Abalo