Den slags gøres meget nemt selv i et område, hvor man har gået før, for man drejer bare impulsivt ned ad stier og småveje, mens man går i sine egne tanker - og pludselig har man ingen idé om, hvor man er.
I disse dage er det en stor fornøjelse at gå aftentur sådan på må og få, for solsortene synger aftensang i kor, blomsterne dufter vidunderligt, når man går forbi, og alt er bare så kønt at se på.
Og så har jeg en lille navigation med i lommen. Hvis alt glipper, kan jeg altid finde mig selv på kortet og få hjælp til at finde vejen tilbage. Men det er kun en nødløsning...