mandag den 13. august 2012

En ganske almindelig mandag

En af de ting der ender på auktion...

Det var et rigtig godt arrangement i går. Efter loppemarkedet inviterede IKEA på grillmad og musik, og der var stillet bænke op og lagt duge på bordene. Det var lige det, man godt kunne bruge efter at have været på fødderne siden den tidlige morgenstund. Og det allerbedste var, at det lykkedes mig at få lidt mindre at flytte rundt med...

I dag er det en ganske almindelig mandag. Ingen skrivning, for det nye ANGLOFILIA er afleveret til tryk, og ingen pakning - for i dag holder jeg fri sammen med min mor. Vi har en masse praktisk, der skal ordnes; der skal blandt andet indkøbes maling og ses på tæpper. Egentlig skulle jeg også have været ude hos Lauritz med nogle ting til auktion, men jeg kan nok ikke nå det hele i dag. Der skal også være tid til lidt mandagshygge og en tår kaf'...  ;-)