Vi har en forkærlighed for at udforske stier, og dem er der mange af heromkring. I går aftes i halvmørket kunne vi se en sti på den anden side af et stort bygningskompleks - der viste sig at være et kulturcenter - og dér ville vi ned. Vi kunne bare ikke se, hvordan det var muligt.
Men så måtte vi jo kigge nærmere på bygningen. Måske kunne man gå igennem den. Dørene stod i hvert fald åbne, så vi prøvede os frem. Inden for var der lange, dunkle gange, og der var ikke et menneske, ikke en lyd.
Ærlig talt en smule uhyggeligt. Vores fodtrin gav ekko, når vi gik, og der var lidt den samme stemning som dengang, vi spillede "Silent Hill".
Så det var en lettelse, da vi fandt en dør, der netop førte ud til stien. En semi-oplyst sti langs en aflåst park.
Udefra kunne vi kigge ind i bygningens få oplyste rum. Der var ikke en sjæl. I ét rum stod en computer og sendte sit ensomme lys ud i mørket.
Vi skuttede os og begyndte at gå hurtigere. Lidt uhyggeligt var det altså...
Foto: © Net_efekt