Her ved årsskiftet er der mange, der tager tilværelsen op til revision - en frisk kalender indbyder naturligt nok til friske ideer og planer.
Nogle udarbejder endda lister med "1000 ting jeg ønsker at nå i livet" - eller noget i den stil. Så seriøst er jeg nu ikke selv gået til værks, og hvis jeg skulle skrive en "bucket list", som sådan én kaldes, ville den vist blive kedsommeligt kort. Men der er nogle ting, jeg virkelig gerne vil opleve:
- Jeg vil gerne bo forskellige steder i Europa - bare i perioder på nogle uger eller måneder ad gangen. (Her kommer den tidligere nævnte autocamper i øvrigt ind i billedet, for den ville gøre det muligt uden de store omkostninger). Forskellen på en ferie og et sådant mere "standfast" ophold er, at man får det pågældende sted ind under huden, så at sige.
- Jeg vil gerne prøve en tur med luftballon.
- Jeg vil meget gerne se hvaler på tæt hold.
Hvad med dig? Har du en liste i - eller for - dit liv?
