For inden så længe oprinder Mortens aften, som i mange af mine leveår har været noget, jeg så frem til. Jeg elsker nemlig andesteg!!
MEN her i de seneste år har jeg fået flere dejlige ande-bekendtskaber. Et hyggeligt andepar har mere eller mindre bosat sig i min engelske have og producerer med jævne mellemrum de yndigste små dunbolde, som jeg andægtigt bliver præsenteret for. Man skulle næsten tro, at andemor prøver at overbevise mig om, at man altså IKKE kan spise noget, der er så henrivende.
Uanset baggrunden har det virket! Jeg har andægtigt lovet andemor - og mig selv - at andesteg er en saga blot. Jeg holder altid, hvad jeg lover... og grønsager smager jo også vældig godt... ;-)