søndag den 24. november 2013

Victoriansk julemarked

Som jeg nævnte i går endte vi på et victoriansk julemarked - og det var ikke engang meningen. Men tilfældigheder skal gribes med kyshånd, så det blev de, og vi fortrød det ikke et øjeblik.



Heller ikke selv om det var hundekoldt, for vi havde udstyret os hjemmefra med termoundertøj og halstørklæder. Når vi gik de gammeldags udklædte damer på klingen, betroede de os, at de også havde termotøj på under de lange skørter...



Det sjove ved den slags markeder er ikke bare boderne, som der var over hundrede af her i Gloucester, men også de mange udklædte skikkelser, der render rundt og finder på narrestreger. Man havde indrettet et udskænkningssted i en rød dobbeltdækkerbus, og der blev solgt alt lige fra teddybjørne, hundegodter, kager af alle slags, gammeldags slik, øl og vin og blomster.

Et godt sted at finde julegaver, og jeg fandt da også selv lidt til den pakkekalender, jeg er ved at lave til min mor...

Hvis du vil se flere billeder og læse lidt mere om markedet, kan du kigge ind på min anden side: anglofilia.info




2 kommentarer:

Madame sagde ...

Dejlige billeder både her og på din anden blog! Jeg kan godt forstå, de udklædte damer havde termotøj på under skørterne :-) Det er sjovt at se de gamle bamser - nogle ligner dem, jeg havde i min barndom ...

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Det var meget svært at modstå de fine bjørne - det er vist ét af mine svage punkter, men jeg holdt mig i skindet... ;-)