torsdag den 12. december 2013

En lille juleleg

Travle arbejdskvinder har ikke den store tid til juleforberedelser og julehygge, men hvis man ikke HAR tid, må man jo TAGE sig tid - eller måske bare gøre lidt sådan hen ad vejen...

Hos mig bliver det det sidste. I dag besluttede jeg mig for en daglig julepynteting fra nu af og til jul, og det kom der samtidig en lille juleleg ud af.

Liste er fabrikeret og udleveret til de øvrige familiemedlemmer, der herefter skal finde den nytilkomne juleting (med rød sløjfe for nemhedens skyld), og en udfyldt liste udløser en lillejuleaftensgave. Altså lidt a la "tampen brænder" i juleversion.

Der er vist noget med, at man bliver som barn påny her ved juletid...  ti hi