Vi var på kirkegården i forgårs. Det har været en del af min jul
lige så længe, jeg kan huske, men da jeg var barn, var det bedsteforældrene vi
besøgte. I dag er det min far, der ligger på Gentofte kirkegård.
Vi plejer at købe røde tulipaner, der lyser så fint op
mellem grandækningen, men i år købte vi hvide juleroser og lånte en skovl hos
blomsterhandleren, så vi kunne grave dem ned lige foran stenen. Smukt så det ud
– og måske kan de klare sig længe(re) i det milde vejr.
Det betyder meget for min mor med disse traditionelle besøg,
og jeg tager gerne med hende, selv om min far – for mig – lever videre i mine
tanker og mit hjerte og i alt det, jeg omgiver mig med.
På vejen hjem var vi i Allerød, og min mor tilbød mig
juleroser til at have i stuen. Men selv om de er så yndige, så foretrak jeg
hyacinter, der dufter så skønt, når de springer ud. Og nu står de her på mit
bord og gør sig klar til netop det…
4 kommentarer:
Lige som dig holder jeg meget af hyacinter her i julen. De dufter nemlig så dejligt :-) Jeg har til gengæld ikke nået et besøg på kirkegården endnu - som måske betyder mere for den ældre generation?
Madame: Jeg tror, at du har ret. Det betyder nok mere for den ældre generation. Ja, jeg glæder mig sådan til de springer ud... :-)
Vi var på kirkegården i starten af december og lægge en dekoration til min far og Jimmis mor. Men som Madame skriver det betyder nok mere for den ældre generation at komme på kirkegården. Hyacinther er er skønne, men duften kan jeg ikke klare så jeg er nødt til at have dem udenfor.
Reje: Jeg tror det, selv om jeg har gode fornemmelser for kirkegårde i det hele taget. Jeg har altid nydt den rolige stemning sådanne steder, men jeg blev jo også vænnet til dem fra barn. Ja, duften kan være lidt stærk, og hyacinterne er også så smukke udenfor... ;-)
Send en kommentar