I starten tog jeg dertil sammen med min mor, men da jeg blev ældre, gik jeg alene eller sammen med en veninde. Jeg opdagede, at man kunne håndfodre egern og mejser, hvis man var tålmodig nok, så jeg havde altid lidt nødder med i lommen.
Jeg havde i mange år årskort til Zoologisk Have og smuttede gennem Frederiksberg Have for at komme ind ad bagindgangen. (Gad vide, om man stadig kan det?). Jeg stod klar, lige så snart Zoo åbnede, og på den måde havde jeg haven nogenlunde for mig selv en times tid.
Jeg snakkede med dyrene og også med dyrepasserne, der gerne fortalte små historier, mens de fodrede eller fejede eller hvad de nu gjorde. Og når folk begyndte at strømme ind i haven, "strømmede" jeg ud igen. Ud gennem bagindgangen - ud i Frederiksberg Have, hvor der også var dyr, der gerne ville fodres.
Og glæden ved at uddele nødder her var faktisk, at dyrene kom til mig helt af egen fri vilje - kun lokket af en godbid... :-)