Jeg elskede Frederiksberg Have som barn. Den lå relativt langt fra min bopæl, men der var dog ikke længere end man kunne gå eller cykle.
I starten tog jeg dertil sammen med min mor, men da jeg blev ældre, gik jeg alene eller sammen med en veninde. Jeg opdagede, at man kunne håndfodre egern og mejser, hvis man var tålmodig nok, så jeg havde altid lidt nødder med i lommen.
Jeg havde i mange år årskort til Zoologisk Have og smuttede gennem Frederiksberg Have for at komme ind ad bagindgangen. (Gad vide, om man stadig kan det?). Jeg stod klar, lige så snart Zoo åbnede, og på den måde havde jeg haven nogenlunde for mig selv en times tid.
Jeg snakkede med dyrene og også med dyrepasserne, der gerne fortalte små historier, mens de fodrede eller fejede eller hvad de nu gjorde. Og når folk begyndte at strømme ind i haven, "strømmede" jeg ud igen. Ud gennem bagindgangen - ud i Frederiksberg Have, hvor der også var dyr, der gerne ville fodres.
Og glæden ved at uddele nødder her var faktisk, at dyrene kom til mig helt af egen fri vilje - kun lokket af en godbid... :-)
8 kommentarer:
Dejlig historie, Mia! Den minder mig om første gang, jeg havde min søn med i Zoologisk Have, og det, der interesserede ham mest, var at fodre gråspurvene og se dyrepasserne feje :-)
Madame: Det er vist ret typisk, tror jeg... ;-)
Dejlige minder fra et sted, jeg også elsker. Frederiksberg Have (og Søndermarken) har ligesom været min baghave. For senere flyttede jeg jo ganske tæt på og var kun to fodgængerovergange fra Søndermarken, hvor hundene og jeg kom hver eneste dag. Frederiksberg have brugte vi også flittigt og jeg løb begge steder.
Og ja, det er helt vidunderligt at betragte og være med dyrene. Det har vi i høj grad til fælles! :)
Knus og god søndag
Lene: Sikke en baghave at have! Det er lidt sjovt, når jeg tænker tilbage, at mit "bevægelsesrum" var ganske omfattende - jeg brugte en stor del af Frederiksberg sådan til hverdag og var meget ofte steder, der lå langt fra min bopæl. Ja, det med glæden over dyr har vi bestemt til fælles! Knus og i lige måde :-)
Dejlige minder. Jeg holder også rigtig meget af Zoo, men de gange jeg har været der, har der været lang kø ved indgangen når de åbnede. Så jeg har ikke haft glæden ved at have det meste for sig selv. Så skal man måske tage derind på en fridag. Jeg elsker at fotografere derinde - og i Frederiksberg Have, som vi besøgte sidste år.
KH Anette
Anette: Det kan anbefales at tage derind på en hverdag, ligesom jeg gjorde dengang. Nok også nemmere at fotografere, når der ikke er for mange mennesker... ;-)
Det må have været dejligt at kunne få sig en snak med dyrepasserne - og selvfølgelig også at opleve mere eller mindre tamme dyr :-)
Det er altid en fordel at kunne komme uden for 'myldretiderne'!
Ellen: Helt sikkert en fordel. Åh, jeg drømte om at være dyrepasser dengang, og højdepunktet var, hvis jeg fik lov til at give elefanten en jordnød... ;-)
Send en kommentar