Nu kommer det herlige øjeblik, hvor julekassen skal fremfindes og genåbnes. Det er næsten som juleaften, når man genfinder de elskede ting, der rummer minder fra et helt langt liv.
Nogle ting har jeg arvet fra min mors familie: Smukke glaskugler, trompeter og fugle, der ikke har meget hale tilbage. De fine broderede juleduge fra én af mine mange mostre.
Andre ting har jeg købt sammen med min rare mand, og det får minderne frem om rejser og ture: Ih se, de flotte glas-istapper; de er fra Brugge - kan du huske... kan du huske...
Og atter andre ting har jeg selv fremstillet - sammen med min far, der elskede at flette de hvide stjerner. Hjerter og kræmmerhuse og så selvfølgelig de gamle kravlenisser, der skal ud og kravle i min mors lejede hus.
Der er også sprællemanden og alle de nissefigurer, som jeg købte sammen med hende i en årrække. Læsenissen, havenissen, manden og konen, der danser og den søde nissepige, der giver kaninungen mad.
Når alt står og hænger rundt omkring, og når træet er pyntet - ja, så er julen ved at indfinde sig...
3 kommentarer:
Det er fantastisk at genfinde sine fine juleting og - næsten andægtigt - hænge dem på træet :-)
Hvor er det bare hyggeligt :)
Moster Tulle: Ja, man er nærmest lidt andægtig...det er så fint med al den gamle pynt :-)
Miri: Det er nemlig noget så hyggeligt... :-)
Send en kommentar