I mandags opdagede jeg, at jeg havde mistet min tegnebog. Jeg ledte højt og lavt, men væk var den - og med rædsel tænkte jeg på de kort, der var i pungen. Til sidst måtte jeg ringe til Mastercard for at få spærret kortene, for måske var pungen stjålet.... eller tabt?
Så satte jeg mig ned og tænkte. Hvor havde jeg brugt et kort sidst? Det var i en restaurant i Holland, for vi var netop kommet hjem på visit fra England.
Derefter havde jeg ikke brugt tegnebogen mere, for på næste motorvejsstop havde vi kun drukket kaffe - betalt med mønter, som jeg havde i lommen.
Havde jeg mon tabt tegnebogen dér? Måske - og prøv lige at huske, hvilken motorvejsrestaurant det var, og hvad den hed...
Jeg gik tur med Google maps - på et motorvejsstræk på godt 300 km. Og stædighed betaler sig, for jeg fandt faktisk frem til stedet. Da jeg ringede til Tyskland og på gebrokkent tysk fik forklaret problemet, blev jeg modtaget med et glædestrålende "Jah, den VAR fundet - og de havde den lige dér, og de ville gerne sende den til Danmark. Betaling for forsendelsen? Det skulle jeg slet ikke tænke på...
Det er længe siden, jeg har mødt så meget hjælpsomhed og venlighed, må jeg indrømme. Og i dag modtog jeg pung med indhold med posten.
Næste gang jeg kommer forbi Rasthaus Wildeshausen i Dötlingen (motorvej A1) skal jeg ind på en kæmpe æske chokolade - og her på siden vil jeg anbefale restauranten varmt. Det er et fantastisk sted at tabe sine ting... ;-)